Vil du have ny inspiration til, hvordan du kan styrke din mentale kapacitet og dine evner til at opfylde mål og behov?

Så har du rig mulighed for det den 31. marts, kl. 18.30, hvor underviser, mental træner og sportspsykolog Klaus Veile holder et lærerigt foredrag om emnet.

DU FÅR INDSIGT I:
• Hvorfor mindset har betydning for, hvor godt vi lykkes og har det.
• Hvordan hjernen fungerer i situationer med pres og stress.
• Mentale fremmere og hæmmere for fremskridt og forandring.
• Teknikker til at skrue ned for stress og nervøsitet.

OM KLAUS VEILE:

Klaus har gennem mange år udviklet og afholdt uddannelser og udviklingsforløb for enkeltpersoner og teams i erhvervslivet og elitesportsverdenen. Desuden gæsteunderviser han på flere universiteter.

Klaus har særlig ekspertise inden for præstationsfremmende psykologi, high performance mindset og mental træning. Han er bl.a. uddannet MA Sports Psych og MBA.

Hans mangeårige interesse for, hvordan vi kan bruge vores tanker, krop og kommunikation som aktive medspillere – fremfor benspændere – blev vakt, da han selv var elitesportsudøver. Dels som spiller og kaptajn på det danske rugbylandshold. Og dels som den første danske professionelle rugbyspiller på højt plan i udlandet.

Læs mere om Klaus og hans virksomhed, Sapiens Performance, på: www.sapiens.nu.
MADEN:
Moems sørger for aftensmaden. Du skal bare møde op kl. 18.30, så bliver du forkælet med dagens ret, ny inspiration og brugbar viden.

PRIS OG TILMELDING
Pris for mad og foredrag er 175 kr. Drikkevarer kan tilkøbes i cafeen.
Tilmelding er bindende og først gældende ved betaling enten mobilepay 29202641 eller i cafeen.

Glæd dig til en underholdende og yderst inspirerende aften i hyggelige omgivelser!